Efter milliardsalget af Skype er IT-iværksætteren Janus Friis på vej med nye ideer. Allerede nu kan den 32-årige dansker sammen med sin svenske makker Niklas Zennström notere de næste succeser som investor og iværksætter.
Navnet Janus Friis åbner døre til medieindustriens mest magtfulde mænd.
Døre, som normalt vogtes nidkært af sirlige privatsekretærer og energiske personlige assistenter.
Umiddelbart uforståeligt efter de selv samme chefer og deres interesseorganisationer har sendt horder af advokater, detektiver og stævningsmænd efter den 32-årige dansker og hans svenske partner Niklas Zennström, fordi de skabte et af verdens største online netværk, KaZaA, hvor brugerne udvekslede musik – ofte kopieret fra en originaludgivelse på CD – på kryds og tværs af tidszoner og landegrænser. Ulovligt, lød anklagen fra musikindustriens giganter
Men alligevel åbner mediebosserne i dag dørene for danskeren, der flere gange har dokumenteret sine evner til at samle millioner af mennesker på internettet med gratis udbudte tjenester.
KaZaA med fildeling, hvor brugerne udvekslede bl.a. piratkopierede musik-filer, Skype med telefoni og Joost med fjernsyn.
Og netop de millioner af brugere er det koben, der åbner mangen en dør.
Ifølge Niklas Zennström har både han og Janus Friis personlige relationer til en lang række chefer i den amerikanske medieindustri. Og over en frokost kan man vel ordne de fleste aftaler om at anvende den dynamiske duos online tv-kanal Joost som en ny måde at udsende reklamefinansieret fjernsyn på nettet.
Mens opskriften har genereret enorm omtale, synes det ikke den mest åbenlyse opskrift på en milliardsucces. Og nok blev KaZaA en succes blandt hundrede millioner af brugere verden over, men virksomheden blev en økonomisk fiasko, som han og Niklas Zennström måtte afhænde i huj og hast på flugt fra advokater og detektiver.
Til gengæld lykkedes det Janus Friis og Niklas Zennström at score den helt store gevinst med at sælge Skype i september 2005 til den amerikanske internetkoncern eBay for godt 16 milliarder danske kroner plus lidt ekstra. Og Janus Friis sammen med Niklas Zennström kom på forsiden af det amerikanske magasin Time i 2006 som “The Skype Guys” udpeget som nogle af verdens mest indflydelsesrige mennesker sammen med rockstjernen Bono, USA’s nuværende præsident George W. Bush og fodboldlegenden Franz Beckenbauer.
Samme år udråbte det engelske blad The Economist de to som “Business Leader of the Year”, og året efter satte PC World dem på listen over de 50 mest indflydelsesrige personer på internettet. Også i Danmark fik Janus Friis stor opmærksomhed, og han har optrådt både i Danmarks Radios erhvervsmagasin og på konferencer sponsoreret af erhvervsbladet Børsen.
Svær start for Joost
Lidt mere end et år efter Skype-milliarderne var Janus Friis igen i offentlighedens søgelys, da han lancerede tv over internettet med den nye virksomhed Joost, der langt fra fik det samme massive gennembrud som Skype og KaZaA.
Siden da har der været stille om den sky dansker, som tilsyneladende er gået i flyverskjul i London.
Uden for offentlighedens søgelys arbejder Janus Friis og Niklas Zennström videre med planerne med Joost. Og mens den store succes á la Skype lader vente på sig, tager Janus Friis det ganske roligt.
Men Janus Friis erkender, at det var svært at få de store tv-producenter med i starten.
“Vi vidste fra begyndelsen, at vi skulle få en hel branche til at ændre den måde, de tænker på,” siger han.
Selv om han næsten hænger lidt skødesløst hen over stolen ved mødebordet, er man ikke i tvivl om, at han er på. Efter de seneste ti år ville det være en fejl at undervurdere ham – også selv om han ikke ser ud til at kende til forskellen på slipseknuder. Eller på italienske og engelske jakkesæt.
Ifølge Janus Friis er Joost godt på vej til at få de afgørende aftaler i hus med de store tv-producenter. Mens det meste af udbuddet på Joost har været forbeholdt amerikanske seere, skulle europæerne også kunne se frem til nyheder på den nye kanal i dette efterår. Om Joost bliver den samme succes som Skype, har omverdenen endnu til gode at se.
Senest har Joost lanceret en ny version af tjenesten. I stedet for at hente et specielt designet program til at se fjernsyn over Joost, kan brugerne nu nøjes med at hente en mindre plugin, en tilføjelsetil deres foretrukne internet browser. Men Joost vender vi tilbage til senere.
Formue på arbejde
Uden den store mediebevågenhed har Janus Friis og Niklas Zennström dog også haft en vis succes med deres venture investeringer igennem selskabet Atomico, som blandt var medinvestor i online musiktjenesten Last.fm I juni 2006 blev Last.fm solgt til den amerikanske mediekoncern CBS for 1,6 milliarder kroner.
Til dato har Atomico investeret i mere end 20 nye teknologivirksomheder med navne som Technorati, Wunderloop og Fon. Og har en pengetank klar til nye investeringer på mere end en milliard kroner.
Øverst på Atomicos hjemmeside lyder dets motto “Investing In Disruption” – der kan oversættes til “at investere i det, der laver om på verden”. Ganske som Janus Friis og Niklas Zennström som en erhvervslivets rebeller, “disruptive entrepreneurs”, fik succes på at lave rav i telebranchen med Skypes tilbud om gratis telefoni over nettet, satser makkerparret nu deres penge på nye iværksættere med samme filosofi.
Et eksempel er virksomheden WooMe, som Atomico har været med til at finansiere af to omgange med mere end 70 millioner kroner. Ideen er ifølge virksomheden selv intet mindre at revolutionere internet dating markedet. I stedet for at udfylde profiler og lægge billeder ind på en hjemmeside som danske Dating.dk, klikker brugerne sig direkte ind i online møderum med hjælp af webcam. I stedet for at udveksle tekstbeskeder kan brugerne over WooMe se og tale med hinanden.
I en præsentation af WooMe sidste år udtalte Niklas Zenström:
“Det er fantastisk måde at møde nye mennesker, og den vil revolutionere den måde vi interagerer med andre mennesker på nettet.”
WooMe er det næste skridt i udviklingen af sociale online netværk, lød salgstalen fra investoren fra Atomico.
“Vi kan mærke, at de iværksættere, der kommer til os, sætter pris på, at vi selv er iværksættere. De ved, at vi selv har prøvet forskellige ting og har erfaringen,” siger Janus Friis.
Nær blind ved fødslen
Umiddelbart var der dog ikke meget, der tydede på, at Janus Friis fra de københavnske forstæder skulle få en skæbne som Askepot med en karriere, hvor han på mindre end ti år tog springet fra telefonsupporter i en mindre dansk internetvirksomhed til en internationalt anerkendt erhvervsmand.
Janus Friis Degnbold kom til verden på Virum Fødeklinik sommeren 1976. På det tidspunkt var hans mor, Vibeke Degnbol-Martinussen ved at uddanne sig til bibliotekar. Et par år efter fødslen lykkedes det for hende at færdiggøre sin hovedopgave om den danske poet Harald Bergstedt ved biblioteksskolen, selv om hun var alene om at passe sin søn. De nysgerrige kan endnu finde et eksemplar af hendes maskinskrevne opgave på Arbejdermuseets bibliotek i det indre København.
Starten var hård for familien. Ifølge Janus Friis selv var han nær blind ved fødslen, og han fik først synet igen efter nogle måneder. Han har dog siden haft mén fra det i form af skelen. Det kom til at præge en del af opvæksten. Drillerier hørte med til hans tidlige skolegang i Værløse, og hans mor så sig om efter et alternativ til den danske folkeskole.
Efter de første fem skoleår skiftede han derfor til Freinetskolen i Valby. Her i de beskedne og slidte lokaler gik Janus Friis fra sjette til niende klasse. Nogle af hans skolekammerater fra dengang husker ham stadig for, at han havde en computer. Som bare femårig fik han en computer af sin mor. Som en af de allerførste computere henvendt til almindelige forbrugere var den sorte ZX Spectrum med de grå taster et usædvanligt syn på et barneværelse i begyndelsen af 1980’erne. Selv de ældre piger bed mærke i det.
“Han var den første i sin klasse, der havde en computer, så han var lidt interessant,” siger Zanne Poulsen, der gik en klasse over Janus Friis.
Efter skolen og en kort periode på ungdomspension i Gladsaxe tog Janus Friis til Sydindien sammen med sin far i et halvt år. På turen faldt han over nogle computerblade og blev fascineret af det nye internet, hvor nye virksomheder med anderledes navne som Yahoo! og Alta Vista var på vej frem.
Et frø blev sået, som skulle forandre ikke bare hans liv, men også få indflydelse på tusinde, ja millioner af mennesker verden over. Den dag i dag er der sjældent mindre end 12 millioner mennesker logget på Skype, uanset hvilket tidspunkt af døgnet man tænder sin computer.
Hjemvendt fra turen sad Janus Friis en aften hos sin far og forsøgte at få internetforbindelsen til at virke. Han ringede ind til kundesupporten i Cybercity for at få hjælp. Damen i den anden ende af røret var ikke til megen hjælp.
“Men hun var hård som sten, og jeg kom ingen vegne,” fortæller Janus Friis.
Med ét vendte han på en tallerken og spurgte, om han ikke kunne få et job i deres kundesupport. De havde jo så åbenlyst brug for mere kvalificeret arbejdskraft, var Janus Friis’ umiddelbare analyse. Hans ti måneder i den kontroversielle erhvervsmand Klaus Riskær Pedersens Cybercity var lærerige på to leder. For det første gav jobbet som telefonsupport ham rig lejlighed til at surfe rundt på det nye univers, internettet, når der ikke var kunder i røret.
For det andet kunne han fra kundesupport på første sal observere, hvordan hans chef kæmpede for at holde virksomheden i gang.
Som iværksætter var det heller ikke altid, at der var penge til medarbejderne den første på måneden. Ikke at det gjorde så meget for Janus Friis. Hans husleje var lav, og kæresten tjente også penge.
Han tog det heller ikke så tungt, da han sammen med flere kolleger fik en fyreseddel. Han havde allerede udset sig en ny arbejdsplads, et nyt telefonselskab med svenske aner.
Lærerigt supportarbejde
I den danske udgave af Tele2 kom han i slutningen af 1996 til at arbejde sammen med en høj ranglet svensker ved navn Niklas Zennström, som var blevet hentet til Danmark fra det svenske moderselskab for at få gang i salget af internet til de danske forbrugere.
Hvis tiden med Klaus Riskær Pedersen havde været lærerig, så var det for intet at regne mod, hvad Janus Friis lærte i Tele2. Her blev han præget af den særlige ånd, som prægede hele virksomheden. Med stifteren den svenske erhvervsmand Jan Stenbeck i spidsen gik Tele2 målrettet efter at ødelægge de gamle statslige telefonmonopoler. Når de store statslige kolosser får våde lerfødder, er der penge at tjene, lød logikken.
Samtidig arbejdede Tele2 efter at pakke produkterne ind på en måde, så det var nemt for brugerne at gå til. Tidligere kolleger i både Skype og Tele2 pointerer, at alle Janus Friis’ og Niklas Zennströms virksomheder er stærkt inspireret af deres tid i Tele2. Særligt fremhæver de Janus Friis som god til at holde tingene så simple som mulige.
Netop dette er et kendetegn, som er gået igen for alle de virksomheder, som makkerparret har stået bag. Det bedste eksempel er Skype, hvor brugerne først og fremmest skal forholde sig til to knapper.
En grøn og en rød.
Ved et klik på den grønne ringer man op, og med den røde afbryder man samtalen.
Hvor svært kan det være?
Lige som i Tele2 handler det ikke om at udvikle ny teknologi men om at pakke den ind på en måde, som gør det nemt for brugerne at anvende den. Ideen med internettelefoni var langt fra ny, men før Skype kom på markedet var eksisterende produkter komplicerede at anvende for den store masse af brugere.
Repræsentanter fra både myndigheder og eksperter er enige om, at Skype har forandret den måde, som forbrugerne anskuer telefoni.
Hvorfor betale udlandstaksterne, hvis det er gratis på Skype og de konkurrenter, som siden hen fulgte i kølvandet på Janus Friis og Niklas Zennström?
Selv traditionelle telefonselskaber som TDC tilbyder gratis telefoni mod en fast månedlig pris på for eksempel 129 kroner, uanset hvor længe man hænger i røret til mor eller kæresten.
Skype eller ej, var udviklingen sandsynligvis gået i samme retning, men Janus Friis og Niklas Zennström kan tage en god del af æren for at have kickstartet den.
Ikke alene om markedet: Men med Joost er situationen en ganske anden end med Skype.
Her er allerede populære og brugervenlige tilbud, hvor Googles YouTube nok er den største men langt fra den eneste, der tilbyder video over nettet.
Da Janus Friis og Niklas Zennström lagde planerne til Joost i januar 2006, var YouTube stadig meget ny på nettet. Faktisk blot en måned gammel.
Men i løbet af kort tid markerede You-Tube sig som et af de mest populære steder på internettet. Umiddelbart synes der stor forskel på den type levende billeder, som Joost og YouTube tilbyder. Mens den store masse af indhold på YouTube er korte hjemmevideoer, satser Janus Friis med Joost på at servere professionelt produceret fjernsyn med udsendelser i fuld længde.
Det interessante spørgsmål er blot, om den store masse af brugere efterspørger fjernsynsudsendelser på hele og halve timer. Ved første øjekast ser det ud som om, langt de fleste brugere foretrækker de korte videoklip på YouTube, der også indeholder dele af kommercielt produceret videoindhold fra populære fjernsynsserier som det britiske bilprogram Top Gear .
Spørger man Janus Friis, så lyder hans pointe, at der stadig er tale om helt forskellige produkter, og hans vurdering er, at der er plads til begge på markedet. Han ser tværtimod Joost som en del af et globalt marked. Juli 2008 indgik Joost en aftale med den kinesiske internetvirksomhed TOM Group om at levere fjernsyn over nettet til Kina. TOM Group var ligeledes med til at udbrede Skype på det kinesiske fastland.
Indtil videre synes Joost dog ikke at have fået ordentligt fat i markedet, selv om det er lykkes Janus Friis at få en række aftaler i hus med store producenter som Viacom, Warner Music og Paramount Pictures. Og dette til trods for hans og Niklas Zennströms årelange juridiske slagsmål med musikindustrien, der jagtede dem tværs igennem Europa for at få dem stævnet i en erstatningssag ved amerikanske domstole.
Men efter sagen blev afsluttet med et forlig, har der ikke været sure miner, ifølge Janus Friis og Niklas Zennström. Tværtimod. Med milliardhandlen af Skype i bagagen er navnet Janus Friis en døråbner. Ikke det modsatte.