Som bestyrelsesformand har Flemming Østergaard vil ikke anbefale formænd at optræde aktivt i medierne uden klare aftaler med den daglige ledelse. Hans rolle som presseansvarlig formand i FCK var en undtagelse for normalen, nemlig at direktionen varetager mediekontakt.

Artiklen kan du finde i Økonomisk Ugebrev Ledelse, hvor dette dog er forbeholdt abonnenter. Men jeg vil her lige give en mundsmag på, hvad interviewet byder på med det første spørgsmål og Flemming Østergaards svar:

Hvorfor valgte du at blive fodboldklubben FCK’s ansigt udadtil?

”Da jeg hentede Jørgen Glistrup som administrerende direktør, da var hans krav, at han ikke havde kontakt med pressen. Qua alt det han havde været igennem med sin far (politiker Mogens Glistrup, red.), havde han ikke tillid til medierne. Han mente ikke, at han var god til det. Aftalen blev, at jeg tog det ansvar. Det var ikke noget, som jeg havde et bestemt ønske om. Normalt er det den administrerende direktør, der er den udadvendte i en virksomhed. Jeg har været bestyrelsesformand i en række virksomheder i ind- og udland, og det har kun været, når den administrerende direktør har ønsket det, at jeg har stillet mig frem.”