Gate 21 skal koordinere arbejdet med at skabe en sammenhængende energiplanlægning for hele hovedstadsregionen. Samarbejdet bliver afgørende for Danmarks grønne omstilling og vil give borgerne både bedre og billigere energi, vurderer by- og miljødirektør Philip Hartman, Gladsaxe Kommune.
Af Peder Bjerge
Sammen er vi stærkere.
Den simple idé har spillet en afgørende rolle i dansk kultur og erhvervsliv siden 1800-tallet. Og samme princip skal i fremtiden sikre borgerne i hovedstadsområdet grønnere energi til de bedst mulige priser.
Med projektet ”Fremtidens Energiplanlægning i Hovedstadsregionen” vil Region Hovedstaden sammen med alle regionens kommuner, varme- og forsyningsselskaberne og to
universiteter nytænke hele energiforsyningen i hovedstadsområdet. Ved at udvikle redskaberne til en effektiv strategisk energiplanlægning kan man bane vejen for at omstille hele energi og transportsystemet i hovedstadsregionen til 100 procent vedvarende energi i 2050.
De tunge drenge er sammen om det
Philip Hartman, by- og miljødirektør i Gladsaxe Kommune, har store forventninger til projektet, fordi – som han udtrykker det – de tunge drenge i regionen nu sætter sig sammen for at skabe et CO2-neutralt system, hvor man samtidig forsøger at holde prisen nede.
”Så hvad får fru Jensen ud af det? Svaret er, at hun får en struktur, der skal give hende en bedre, mere sikker og billigere energi, end hun ellers ville have fået,” siger han. Også klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard er meget positiv overfor projektet, der er et af fem, som samlet har modtaget ni millioner kroner i støtte fra Energistyrelsen.
”Kommunerne spiller en helt afgørende rolle i den grønne omstilling, og særligt det tværkommunale samarbejde ønsker vi at styrke. Det er glædeligt at se den store iderigdom i projekterne, som samtidig får den nødvendige forankring, når kommunerne går sammen med både energiselskaber, vidensinstitutioner og andre faglige rådgivere i arbejdet med projekterne,” udtalte klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard tidligere på året.
Ny infrastruktur
Nu forestår et stort arbejde med at analysere hele energiforsyningen i Danmarks tætteste områder. Dette komplicerede arbejde skal munde ud i en vision for en samlet strategisk planlægning af hovedstadsregionens energiforsyning.
Når visionen er på plads, skal den gøres til en integreret del af hverdagen i kommunernes arbejde med energiforsyningen. Og det kræver, at man i projektet tager fat helt fra grunden, understreger Philip Hartman.
”Ligesom motorvejsnettet udgør den overordnede struktur for vejnettet, skal vi have udbygget den overordnede infrastruktur for varme og energi. Og det gør vi ved, at alle relevante parter sætter sig sammen. Vi skal se på, hvordan kommunerne bedst kan udnytte forskellige energikilder såsom sol, vind, biobrændsel og varmepumper til at give borgerne den mest bæredygtige energi,” siger han.
Inden kommunalreformen lå den type projekter typisk i de gamle amter, men nu er det op til kommunerne og regionen at løse opgaven. Skal projektet lykkedes, kræver det, at alle de involverede tager ansvar, lyder det fra
Philip Hartman.
”Projektet er rigtig vigtigt for at få kommunerne til at tage ejerskab for energiplanlægningen. Vi er 29 kommuner her i regionen, hvor vi alle skal tage ejerskab for fremtiden. Det er afgørende for succesen, at alle føler engagement for den store opgave, der venter forude,” siger han.
To og to vil give fem
Philip Hartman mener, at projektet har et potentiale, der går ud over arbejdet med at skabe strategisk energiplanlægning for regionen.
”En af fordelene ved projektet er, at vi får et forum, hvor kommunerne kan drøfte emner af fælles interesse inden for energiområdet. Jeg tror på, at vi kan få to og to til at give fem ved at gå sammen om at planlægge i fællesskab. Og det forventer vi os rigtig meget af,” siger han.
Som et eksempel på potentialet i et tæt samarbejde på tværs af kommunegrænser, fremhæver Philip Hartman fjernvarmeforsyningen. Her har de store fjernvarmeselskaber i
hovedstadsregionen sat sig sammen med affaldsselskaberne, der også producerer varme,
når de brænder affald af:
”Formålet er at give et bud på, hvordan distributionen af fjernvarmen skal se ud i morgen. Og på den måde kan vi bedre finde løsninger til at udnytte overskudsvarme. Hvis en virksomhed har overskudsvarme, vil det jo være naturligt at sende den derhen, hvor den gør nytte, i stedet for at den som i dag bliver spildt.”
En stærkere stemme
Samtidig vil det give hovedstadsregionens kommuner en stærkere position generelt, mener Philip Hartman:
”I og med vi tager ansvaret for opgaven, får vi også en større stemme i kommunikationen
med andre interessenter. Samarbejdet giver os mulighed for at koordinere forskellige politiske udspil i forhold til store energiselskaber som DONG. Her vil vi fylde mere i drøftelser med dem,” siger han.
Gladsaxe Kommune har løbende arbejdet på at give borgerne så CO2-neutral energi som
muligt, mens man har afventet, at de overordnede rammer kom på plads.
”Der er jo stadig en række store spørgsmål, der udestår. I dag udgør vindkraft for eksempel mere end 20 procent af energiforsyningen. Og planen er, at den i fremtiden skal udgøre omkring 50 procent. Det er jo fint nok, når det blæser. Men hvad gør vi så, når der ikke er vind? Her afventer vi regeringens energiplan, der bliver færdig til næste år, der skal tage stilling til de overordnede drøftelser.”
Kort om Fremtidens Energiplanlægning i Hovedstadsregionen
Formål: Projektet skal finde svar på, hvordan strategisk
energiplanlægning bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen til 100 procent vedvarende energi.
Forventede resultater:
1. En fælles energivision for hovedstadsregionen
2. Energiscenarier frem til 2050
3. Anbefalinger til regulering og organisering af strategisk energiplanlægning
4. Kapacitetsopbygning
5. Styrkede tværkommunale energisamarbejder og energiplaner blandt kommuner og forsyningsselskaber;
6. Implementeringsplaner der kan realisere strategisk energiplanlægning både i de kommuner, som er en del af projektet og i andre kommuner.Projektets partnere: Region Hovedstaden (projektejer), Kommunekontaktråd (KKR Hovedstaden) på vegne af alle 29 kommuner i hovedstadsregionen, kraftvarmeselskabet VEKS, Vestforbrænding, varmetransmissionsselskabet CTR, Amagerforbrænding, Nordforbrænding, naturgasselselskabet HMN, vand- og energiforsyningsselskabet HOFOR, Risø-DTU, Aalborg Universitet, Plan-Energi og Gate 21 (projektleder).
Finansiering: Ud over støtten fra Energistyrelsen har en række af parterne bidraget til det samlede budget på godt 15 millioner kroner.
Bragt i INSIGHT 21 December 2013