Ugens profil JANUS FRIIS: Vil danske Janus Friis igen score den store milliardgevinst på internettelefonselskabet Skype? Midt i en økonomisk krise kan en forestående børsintroduktion af virksomheden i USA indbringe hundrede millioner af kroner. Her har iværksætteren Janus Friis fået en hovedrolle.
af Peder Bjerge
Egentlig skulle man tro, at Janus Friis var skrevet ud af historien om Skype.
I 2005 havde han og makkeren Niklas Zennström jo solgt internetkometen for godt 16 milliarder kroner. Efter salget til den amerikanske eBay-koncern fortsatte den nu hovedrige danske iværksætter sin jagt på den næste store succes på internettet.
Her fem år senere står Janus Friis igen i begivenhedernes centrum, i forbindelse med at Skype er på vej ind på den amerikanske børs Nasdaq. Det er ambitionen at få op mod 600 millioner kroner i kassen for børsnoteringen – og Janus Friis og hans svenske makker sidder på 14 procent af aktierne.
Men hvordan er Janus Friis igen kommet på rollelisten i historien om Skype? Var han ikke lige blevet sendt ud ad fordøren med en fuldfed tegnedreng spækket med et par milliarder? Hvordan har han lige pludselig fået fingre i 14 procent af aktierne i Skype? For at få svaret på de spørgsmål er vi nødt til at gå tilbage i tiden til september 2005, da Janus Friis og Niklas Zennström solgte Skype til auktionskoncernen eBay, der skrev en check på godt 16 milliarder kroner.
Men de færreste lagde mærke til en afgørende detalje.
Greb om gulvtæppet
Trods de mange milliarder kom eBay ikke til at eje den teknologi, der er hele fundamentet for Skype. Den teknologi forblev i selskabet Joltid Ltd., som er kontrolleret af Friis og Zennström. eBay måtte tage til takke med at købe en licens til at anvende den særlige software, kaldet Global Index, der gør det muligt for de 560 millioner registrerede brugere at anvende Skype til at tale gratis i telefon over internettet.
Så selv om Janus Friis og Niklas Zennström havde solgt Skype, havde de altså stadig et solidt greb om gulvtæppet under eBay.
Det fik folkene bag eBay at mærke sidste år, da de forhandlede om at sælge Skype til en gruppe investorer. Joltid anlagde retssag mod eBay for at have overtrådt aftalen om licens. Hvis eBay tabte i retten, risikerede eBay at stå tilbage med en tom forretning uden kunder.
Den oplevelse har en tidligere samarbejdspartner haft. Selskabet StreamCast havde i 2001 også købt licens af Janus Friis og Niklas Zennström til at anvende deres software. Men det fik en brat ende.
»25. februar 2002 havde vi 28 millioner brugere (), og den næste dag havde vi ingen«, fortalte Michael Weiss, direktør i StreamCast, i 2008. StreamCast gik i betalingsstandsning samme år.
Sådan gik det ikke i slagsmålet mellem eBay og Joltid. Her endte det med et forlig, der ikke alene gav Janus Friis kontrol over en god portion aktier i Skype, men også sendte millioner af kroner ned i en række af hans og Zennströms selskaber.
Fra Indien til Riskær
Sagen er sigende for Janus Friis, der ikke er uvant med at slås med store og tilsyneladende uovervindelige kræfter. I mange år levede han under jorden jagtet af pladeindustriens advokater og detektiver, der forsøgte at slæbe Friis og Zennström for retten i Californien.
Iværksætteren fra den københavnske forstad Virum forlod det danske uddannelsessystem allerede efter folkeskolen.
Efter et ophold på en ungdomspension og en rejse til Indien fik han job som telefonsupporter i erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersens internetselskab Cybercity.
Her fik han det første indblik i livet som iværksætter. Måske kom lønnen ikke ind på kontoen lige til tiden, men han lagde mærke til Klaus Riskær Pedersens stædige kamp for at få gang i forretningen.
»Han gik op i forretningen med liv og sjæl. Og det var jo hans energi, der havde startet den forretning«, har Janus Friis sagt om Riskær Pedersen.
Med samme vedholdende energi har Janus Friis jagtet sine egne ideer til eksempelvis succesen Skype og de mere tvivlsomme resultater som musiktjenesten KaZaA og ideen om onlinevideo med selskabet Joost.
Trods succes og evne til at udnytte medierne til at skabe opmærksomhed om sine virksomheder, så beskrives Janus Friis som sky. Tidligere medarbejdere i Skype fortæller, at han syntes at foretrække at holde sig i baggrunden. Han var svær at greje, selv for sine nærmeste medarbejdere.
»Når man talte med Janus, så var det, som om han ikke lyttede. Hans ansigt virkede, som om han ikke var mentalt til stede.
Det var, som om han havde en maske på,« lyder en karakteristik fra Jevgeni Levin, en tidligere medarbejder i den estiske del af Skype.
Den kreative hjerne
Foruden en veludviklet sans for forretning har Janus Friis en anden side, der har været afgørende for succesen med Skype.
Som en gammel chef fra Janus Friis’ korte tid som lønmodtager har udtrykt det: »Selv om det lyder lidt groft, så er det ikke Niklas, der først ser lyset. Det er Janus, der har den kreative lidenskab«. Både Janus Friis og Niklas Zennström er dog uenige i den karakteristik. De fremhæver begge, at der er tale om et samspil, hvor de begge forsøger at tænke så ukonventionelt som muligt.
Og Skype var ukonventionelt i 2003. I dag tager forbrugerne det for givet at kunne tale gratis i telefon over internettet.
Ingen dyre udlandstakster til telefonselskaberne.
Men dengang var ideen lidt af en revolution.
Zennström og andre peger på Janus Friis’ evne til at springe alle mellemregninger over og gå direkte til kernen. Som Zennström siger: »Ofte er det sådan, at når vi diskuterer ting, så kommer Janus direkte frem til konklusionen, at sådan må det være. Og hvis jeg spørger til hvorfor, så svarer han bare, at det er bare sådan, det må være«. Det er også ‘ bare’ sådan, Janus Friis blev milliardær på salget af Skype.
Præcis hvor mange penge, han fik ud af salget personligt dengang i 2005, vides ikke.
Salg af netvirksomheder er ofte bundet op på et virvar af bonusordninger og aktieoptioner. Men at han blev milliardær, er et ubestrideligt faktum.
Siden har han været involveret i en række ventures på internettet. Nogle er gået godt, andre skidt. Men han har ikke mistet modet på nye eventyr.
For to uger siden søsatte han sit seneste bud på en internetbaseret musiktjeneste, Rdio, der praler af et bibliotek på syv millioner sange. Denne gang har Rdio – i modsætning til KaZaA – licens til sangene.
Men, som han sagde i et interview med Wall Street Journal 6. august: »KaZaA virker som meget længe siden i dag«.
Peder Bjerge er freelancejournalist og forfatter.
Han har sammen med Lars Ole Løcke skrevet bogen ‘ Milliardær på Skype. Janus Friis – fra telefonpasser til erhvervssucces’.
Offentliggjort den 18. august 2010 i denne form: En iværksætter vender tilbage