Christian Stadil står i spidsen for et net af 120 meget forskellige virksomheder, hvis omsætning i løbet af 17 år er vokset til milliarder af kroner. Og nu er han sammen med sin forlovede i færd med at lancere et ny selskab, der står bag endnu et nyt varemærke. Og derfor er det mest nærliggende spørgsmål: Hvad driver ham til at konstant at udvide koncernen? Og den korte udgave af hans svar er “Det begynder med en ide, som man ikke kan holde tilbage”
Artiklen kan du finde i Erhverv Danmark, hvor man kan læse artiklen som e-paper på side 12 og fremefter. Men jeg vil her lige give en mundsmag på, hvad interviewet byder på med de første linjer:
”Det sorte, slidte langbord er dækket med papirer, et musselmalede fad belagt med morgenbrød og tre mindre tallerkener hver med tre firkantede mørkebrune et-eller-andet.
Smagsprøverne på Royal Copenhagen tallerkenerne er Christian Stadils sidste nye forretningsprojekt. Men inden vi kommer til det, skal der lige kaffe på bordet i det store åbne køkkenalrum.
Først da kruset damper foran Erhverv Danmarks udsendte journalist, sætter Christian Stadil sig på den anden side af bordet.
…
Den 44-årige erhvervsmand styrer noget, der for en managementkonsulent må synes som et virvar af 120 forskellige virksomheder, som spænder over alt fra skibsfart, fødevarer over modetøj til tatoveringer.”