At fortælle er at leve

Mennesker – uanset om de er kunder, medarbejdere og partnere – elsker de gode historier. Vi fortæller og genfortæller dem til venner, familie, kolleger og andre, vi kommer i nærheden af.

Med de gode historier, storytelling, kan man bevæge og sit publikum, sin målgruppe, omkring nye ideer, virksomheder og produkter.

Den rigtige historie er penge værd

For Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen er de gode historier – storytelling – et af de afgørende redskaber i markedsføringen at skabe historier om hans filme, så de fascinerer ikke bare journalisterne men også det brede publikum. Det værste, der kan ske for Zentropa, er at være anonym, lyder hans pointe.

– Selvfølgelig skal selve produkterne være gode, men vi skal fandeme også have de rigtige historier omkring dem. Hvis ikke du har en historie omkring dine produkter, er det sindssygt dyrt at markedsføre dem, siger han.

I dag er produktet sjældent nok i sig selv. Kunder efterspørger oftere og oftere en historie, en oplevelse eller værdier. Og kan man knytte en personlig eller blot fascinerende fortælling til sin virksomhed, produkter eller arbejdsplads står man langt stærkere i konkurrencen om kunderne. Eksempler på en god fortælling kan være

  • at din kommune adskiller sig fra andre. Tænk bare på, hvordan Esbjerg gennem de sidste 10 år har arbejdet målrettet på at blive Danmarks center for offshore. Esbjerg er ikke længere “noget med fiskeri” men i stedet olie og gas, havvindmøller og intelligente energisystemer.
  • at jeres virksomhed har en helt særlig historie. Tænk bare på historien bag Mærsks særlige syvtakkede stjerne, som kaptajn Peter Mærsk  så som et symbol på sin kærlighed til sin kone. Den står i dag som et symbol for virksomheden, hvor “rettidig omhu er alt”
  • at netop dette produkt er forfinet til netop et formål. Tænk på myterne om de gange Apples grundlægger Steve Jobs forkastede prototyper til den nu så succesfulde iPhone. Det er blevet fortællingen om den kompromisløse stræben efter det perfekte, der lever overalt på nettet.

Alle virksomheder har fortællinger som denne vævet ind deres DNA. Lad os sammen finde den historie, der kan være med til at sælge netop jeres virksomhed. Lad os tage en uforpligtende samtale, hvor vi arbejder os frem til den stærke historie, der får jer til at stå stærkere over for kunderne.

Den stærke historie internt i virksomheden

Den stærke fortælling vil i mange tilfælde overtrumfe selv flotte overskud eller voksende omsætning. Umiddelbart vil mange tænke:

“Tal lyver ikke. Et budget er enten overskredet eller overholdt. Et regnskab har enten overskud eller underskud”.

Mens de tre sætninger lige over dette afsnit er fuldkommen korrekte, er de tal måske ikke de bedste redskaber til at skabe en fælles identitet blandt medarbejderne. Eller at mobilisere kunder og partnere omkring dit brand.

Kan man som leder i stedet fortælle en personlig historie, vil det fænge et publikum langt mere effektivt end tal i sirlige kolonner. Enhver virksomhed rummer et utal af fortællinger og anekdoter, der kalder på smil og eftertænksomhed. Sammen har medarbejderne en historie, der er bygget på begivenheder, de har oplevet sammen. Gode stunder sammen med hårde tider er vævet ind i virksomhedens fælles hukommelse.

Netop dette er værdifuldt råstof at trække på, når du skal skabe den inspirerende fortælling om din virksomhed.

Men hvad er så den gode historie?

Som alle andre gode fortællinger er den personlig. Den handler om mennesker, og det de brænder for. Uanset om den går tilbage til en kop varm kaffe fra automaten en aften, da dit team arbejdede på højtryk for at nå en deadline, eller den handler om dengang virksomheden blev grundlagt, så er den personlig. Og med den gode personlige fortælling som motor kan du få kommunikeret de gode eller mindre gode regnskabstal.

Som journalist og forfatter kan jeg hjælpe med at formulere den gode historie – storytelling – som kan gøre en forskel for virksomheden.

Priser

For journalistiske opgaver tager jeg 840 kroner i timen. Er der tale om større opgaver eller forløb finder vi den pris, der passer bedst. Tag kontakt til mig for at høre nærmere. Evt. udgifter til transport m.v. afregnes efter aftale med kunden. Kørsel i egen bil afregnes med 3,95 kr. pr. km.

Som freelance journalist følger jeg Dansk Journalistforbunds vejledende takster.

Er der brug for interne kurser eller seminarer om kommunikation i forhold til medarbejdere eller andre interessenter, kontakt mig gerne, så vi kan aftale et forløb tilpasset netop dine behov.

Evt. udgifter til transport m.v. afregnes efter aftale med kunden. Kørsel i egen bil afregnes med 3,70 kr. pr. km.