Jeg leverer den gode historie, der både fascinerer og formidler. Hvad kan jeg skrive for dig i dag?

Som erhvervsjournalist er jeg fascineret af de mennesker, der gør en forskel i hverdagen, uanset om de måtte være kendte fra avisernes overskrifter eller anonyme personer med en hverdag som din og min. Alle mennesker gemmer på gode fortællinger, der kan fascinere og bevæge os.

Iværksætteren Janus Friis’ utrolige historie har jeg fortalt både i bogform og som artikler i blandt andet Berlingske Tidende. Hans historie er så ekstraordinær, at det kan skygge for alle de mange gode historier i dansk erhvervsliv. Du kan finde et udsnit af min produktion her. Og endelig kan en hurtig søgning på Google eller Infomedia give et bredt billede af min journalistiske produktion til blandt andet Politiken, Børsens Nyhedsmagasin og Computerworld.

Som selvstændig journalist har jeg blandt andet leveret artikler til så forskellige medier som Ugebrevet Mandag MorgenØkonomisk Ugebrev, Prosabladet og Dansk Energis blad El & Energi.

Som erhvervsjournalist bruger jeg meget tid på at gøre komplicerede og abstrakte emner lette at forstå for det brede publikum. Et eksempel på dette er bogen It-boblen, som jeg skrev sammen med Claus Thorhauge i 2004. Bogen er genudgivet som e-bog på forlaget Gigraf. Og enkelte fysiske eksemplarer fås endnu ved kontakt på mail, skype eller mobil.

Priser

For journalistiske opgaver tager jeg 840 kroner i timen. Er der tale om større opgaver eller forløb finder vi den pris, der passer bedst. Tag kontakt til mig for at høre nærmere. Evt. udgifter til transport m.v. afregnes efter aftale med kunden. Kørsel i egen bil afregnes med 3,95 kr. pr. km.

Som freelance journalist følger jeg Dansk Journalistforbunds vejledende takster.